Dronning Christines Vej 11, Hasseris · 9000 Aalborg

Nyhed!

Dronning Christines Vej 11, Hasseris · 9000 Aalborg

✕ Luk
Set fra vejen
✕ Luk
Stueplan

MARKANT, SMUK OG NÆNSOMT RESTAURERET PATRICERVILLA I INDRE HASSERIS!

Spisestue
Stue
Køkken

Her har du en yderst sjælden chance for at erhverve en af de få ældre og charmerende, klassiske Hasseris villaer som er gennemgribende istandsat.

Boligen er beliggende på en af de mest attraktive adresser i Indre Hasseris og herfra får du det optimale udgangspunkt for at leve et moderne byliv, men fortsat med den nødvendige afstand der skal til for at nyde komplet fred og ro fra den absolutte midtbys pulserende liv.

I nuværende sælgers ejertid er ejendommen fuldstændig forvandlet og fremstår i dag helt og aldeles opdateret – klar til at tage imod en ny familie for hvem en weekends malerarbejde bliver den eneste opgave der skal udføres, inden den nye hverdag kan påbegyndes.

Ejendommens facade er renoveret efter alle kunstens regler med netpuds med 10 års garanti. Taget er udskiftet ligesom der er lavet nye zinckinddækninger på kvisten samt skiftet tagrender og tagnedløb. Vinduerne er skiftet i 2012. Udenfor er der endvidere anlagt ny indkørsel samt lavet carport og skur i træ i ca. 2006.

I sommeren 2012 anlagde sælger den fantastiske hårdtræsterrasse i flere niveauer som skaber en fantastisk stemning og et indbydende, maritimt miljø i baghaven. Her nyder du absolut privatliv og ro og du vil hurtigt opleve at ude-liv får en helt ny betydning med Dronning Christines Vej 11 som din nye adresse. På den overskuelige, men dog fine græsplæne kan ungerne få afløb for alskens aktiviteter lige fra boldspil til leg på trampolin.

Velkommen indenfor:

Villaen byder dig velkommen i lys entre med plads til at hænge overtøjet. Herfra adgang til både 1. salen og underetagen. I stueplan finder du alle opholdsrummene. Super hyggelig stue med brændeovn og mange hyggelige detaljer. Nyd blandt andet at stresse af med en god bog i den hyggelige karnap.

Kæmpe køkken/alrum med plads til spiseplads. Køkkenet er i hvide, grebsfrie elementer med kvalitets hvidevarer i rustfrit stål. Køkkenets indretning med blandt andet en smart køkken ø inviterer til gastronomiske udfoldelser, samvær og hygge. I forlængelse af køkkenet er der udgang til en super skøn havestue/spisestue som fortrinsvis er holdt i glas. Her er en helt fantastisk atmosfære og rummet vil med garanti blive dit foretrukne i huset. Her vælter lyset ind og mens du nyder dit aften måltid kan du nyde synet at din smukke have. Fra rummet er der udgang til den smukke, hævede træterrasse, som på smukkeste vis skaber et fantastisk, udendørs opholdsmiljø. I stueplan endvidere en mindre baggang samt et gæstetoilet.

På 1. salen finder du stort repos der med fordel kan indrettes til enten hjemmekontor eller opholdsrum. Herfra udgang til fantastisk tagterrasse med bund i hårdtræ – LÆKKERT! Desuden ældre, men lyst og velholdt kvalitets badeværelse med gulvvarme under de lyse klinker. Badeværelset har både bruseniche og stort hjørnekar.

Godt børneværelse og super forældreafdeling med hyggeligt soveværelse med blandt andet synlige, fritlagte loftsbjælker og herfra direkte afgang til luksuriøst wal-in-closet.

Underetagen rummer hele 92 m2 og imødekommer dermed ethvert behov for alt lige fra opbevaringsplads, gæsteafdeling, herreværelse, vinkælder og meget mere.

Denne bolig skal simpelthen opleves – Bestil fremvisning på 2120 0808!

Sagsnummer
AMV1537
Ejendomstype
Villa
Kontantpris
6.200.000
Ejerudgift pr. mdr.
3.462
Varmeudgift pr. mdr.
1.667
Udbudstid, antal dage
17
Bolig
172
Grund
590
Kælder
92
Udhus
6
Carport
29
Byggeår/ombygget
1904/2006
Værelser/Heraf stuer
6/2
Energimærke
C

Afstande

  • Aalb. City 800 m
  • Aalb. Lufthavn 8 km
  • Aalb. Sygehus 2 km
  • Aalb. Zoo 2 km
  • Bager 0,5 km
  • Golfklub 8 km
  • Havn 8,6 km
  • Indendørshal 1 km
  • Indkøb 1 km
  • Motorvej 4 km
  • Restaurant 1 km
  • Skov 1 km
  • Stadion 2,5 km
  • Stranden 35 km

Området

Hasseris er en smuk, harmonisk og meget grøn bydel. Området er fyldt med huse og bebyggelser, der afspejler gode bygge- og håndværkstraditioner. Hasseris er historien om den lille landsby udenfor Aalborg som voksede sammen med byen og blev kendt som den grønne oase midt i byen. Her findes i dag byens smukkeste og mest spændende ejendomme, mange af dem arkitekttegnede af byens gamle, stolte sønner. Området er byens smørhul – Aalborgs liebhaver bydel.
Bo Lynge Indehaver, Ejendomsmægler 21 20 08 08 bo@ambolig.dk