Luk fuldskærm Solgt

FUNKTIONELT OG ÆSTETISK INDBYDENDE - lys og lækker bolig til børnefamilien

Man glemmer måske at kigge efter skabsplads og indbygningsspots, man hæfter sig sjældent ved fraværet af karme, og væghængte toiletter er næsten aldrig afgørende for, om man sætter en underskrift på købskontrakten.


Men fra en forælder til en anden; I vil for altid værdsætte de funktionelle løsninger og al den skabsplads, som huset her repræsenterer - der på alle måder i øvrigt lever op til de fleste forventninger. Man har lyst til at indrette sig i det lysindfald, og æstetisk er boligen indbydende og harmonisk.


Beliggenheden er ideel for børnefamilier - og føromtalte funktionalitet betyder, at I kan indrette jer praktisk - så alt det, der ellers har for vane at hobe sig op som tidskrævende hverdagsgøremål kan reduceres til et minimum. Det er lettere at bo smukt, når der er god (skabs)plads til alt det, der - heldigvis - fylder i familielivet. Det er også nemmere at holde alting rent, når huset er bygget efter moderne principper, og det hele betyder jo, at her flytter I ind i en hverdag, der giver plads til samvær og fritidsinteresser.


Kvadratmeterne er godt disponeret og fordeler sig på vindfang (hvor våde vinterstøvler kan parkeres), entré og fordelingsgang til køkken/alrum med lækkert inventar, viktualierum, akustikloft, indbygningsspots, kvalitetshvidevarer og hyggelig spise- og opholdsplads. Lækker, lys og rummelig stue med udgang til terrasse. Soveværelse med eget badeværelse og adgang til værelse, der egner sig godt som hjemmekontor eller hobbyværelse. Bryggers med masser (!) af skabsplads, fordelingsgang med skabsplads, tre gode værelser og lyst og indbydende badeværelse.


Akustikloft og plankegulv giver de lyse, højloftede og åbne rum en tæt og god lyd og atmosfære; man føler sig hjemme. Huset er indrettet, så der er god plads til alt det, I er fælles om - men samtidig mulighed for at både store og små kan indrette sig på eget domæne, og så er området fyldt med børnefamilier - og potentielle legekammerater, så I er omgivet af det børneliv, de fleste drømmer om, at familiens yngste skal vokse op i.


Nem og solrig have med lækkert terrasseområde, der er anlagt langs husets ene side, så der er udgang fra flere værelser, stue og køkken/alrum. Byliv, skole, fritidsinteresser og offentlig transport i cykel- og slentreafstand.


Stor garage med el-port.


For fremvisning ring allerede i dag til Mai Hallberg Møller på mobil: 25 53 49 94.
LÆS MERE

KOM DU FOR SENT TIL DENNE BOLIG, SÅ HJÆLPER VI GERNE MED AT FINDE EN LIGNENDE


MAI HALLBERG MØLLER

INDEHAVER & EJENDOMSMÆGLER

LÆS MERE OM MAI

+45 +45 25 53 49 94

[email protected]



SKAL VI HJÆLPE MED AT SÆLGE DIN BOLIG?

Hos os har vi hverken kasseløsninger eller standarder. Vi er alternativt og
innovativt tænkende og vi er først og fremmest drevet af, at skrue netop
den løsning sammen, der sælger din bolig bedst.

BESTIL SALGSVURDERING