Luk fuldskærm Solgt

SUBLIM LEJLIGHED - OVERALT SMUKT OG MODERNE RENOVERET - KLASSE LEJLIGHED!

Er du/I studerende, i lære eller lignende og mangler du/I et godt sted at bo, så skynd dig hjem og inspirer dine forældre til at købe denne lejlighed til dig!

Lykkes du med dit forehavende, så kommer du til at bo i en lækker, stor 2-værelses ejerlejlighed, hvor der er masser af plads til både at invitere kvinden i dit liv på en romantisk middag og gutterne fra studiet over til en klassisk film- eller Champions League aften. Selvom dine venner i begyndelsen vil være lidt misundelige over dine, efter forholdene, suveræne boligforhold, vil de inden længe tø op, komme på besøg og tage del i herligheden. Du vil her føle dig godt til rette og finde ro selv under eksamens periodens hårde og stressende påvirkning. Nyd at det er en nydelse at komme hjem til dit helt eget sted, hvor alt bare spiller - lige som du ønsker det!

Næsten lige udenfor døren handler du ind til aftenens hyggelige sammenkomst og hver morgen glæder du dig over at kunne nyde den luksus at sove fem minutter længere end alle dine studiekammerater fordi du bor så tæt på Universitetet og bussen samler dig op 25 meter fra din bolig.
Efter lørdag nats udskejelser vil du restituere godt i solfyldte Østre anlæg, hvor du kan dase dagen lang og lade op til en ny uge. I ejendommen bliver du nabo med andre unge mennesker, til hvem du muligvis vil knytte bånd for fremtiden. Helt sikkert er det i hvert fald at I alle bor i en velholdt og smuk ejendom, med en super velfungerende ejerforening med lave fællesudgifter. Ejerforeningen er sund og velpolstret samt professionelt administreret og kendetegner sig ved lave fællesudgifter og en udpræget grad af rettidig omhu og styr på tingene.

Når du træder ud af døren til opgangen, er man på skønneste Østerbro, som byder på masser af spændende butikker og byfornyelse. Et stenkast fra døren har du mulighed for at nyde Østre anlæg, med dig selv eller venner på græsset, en varm sommerdag.
Bag ejendommen finder du et hyggeligt og lukket gårdmiljø med borde og bænke, til at nyde de skønne sommeraftener. Området er særdeles eftertragtet og hører under betegnelsen "det nye Aalborg", hvor byen udvikler sig allermest. Her saneres hele Østerbro, Musikhuset , Utzon centret toner smukt i horisonten og overalt på havnefronten skyder prestigebyggeri op i smukke rammer. Desuden bor du tæt på lokalt indkøb, natur og samtidig har du meget kort afstand til såvel Universitetet som Centrum.

Velkommen indenfor:
Boligen byder velkommen via fin lille entre. Flot og moderne køkken i lyse og gode materialer, samt fine hvidevarer. hyggeligt soveværelse med plads til det der skal til. Fra køkken er der adgang til lille badeværelse, lyst og venligt, med vaskesøjle og bruseniche. Super god stue med fremragende lysforhold, da man ikke er generet af beboelse overfor. I lejligheden er der afhøvlede gulve, tapetserede vægge og glatte lofter.

For fremvisning, ring til Bo Lynge - mobil: 2120 0808
LÆS MERE

KOM DU FOR SENT TIL DENNE BOLIG, SÅ HJÆLPER VI GERNE MED AT FINDE EN LIGNENDE


BO LYNGE

INDEHAVER & EJENDOMSMÆGLER

LÆS MERE OM BO

+45 +45 21 20 08 08

bl@ambolig.dk



SKAL VI HJÆLPE MED AT SÆLGE DIN BOLIG?

Hos os har vi hverken kasseløsninger eller standarder. Vi er alternativt og
innovativt tænkende og vi er først og fremmest drevet af, at skrue netop
den løsning sammen, der sælger din bolig bedst.

BESTIL SALGSVURDERING