Boulevarden 44, 2. TH., 9000 Aalborg

Når kun det bedste er godt nok

Min første indskydelse da jeg trådte ind ad døren til denne skønne lejlighed var, at her er intet overladt til tilfældighederne. Stor lys lejlighed med dejlige rum/værelser til de kræsne købere, hvor man bliver mere og mere imponeret for hvert skridt man tager. Prikken over I´et er den store altan, samt mulighed for parkering i gården.

Forestil dig hvor let og bekvemt det er at uanset hvilket behov du føler trang til at dække, så nås det indenfor 100 meter fra din bopæl. Forestil dig, hvor let det er at komme hjem fra dine byture, når andre forgæves står i kø efter en taxa som ikke findes. Forestil dig aldrig at skulle bekymre dig om, hvorvidt bussen mon kører - og om den kører til døren ved dit aktuelle bestemmelsessted - du er indifferent - det tager dig kortere tid at spadsere derhen end at finde en tyver i lommen. Dette er definitionen af Aalborg, et sammensurium og overflødighedshorn af shopping, kultur, gastronomi, sport, arkitektur.

Velkommen
Lejligheden byder indenfor i en lang fordelingsgang med 2 stuer på den ene side og med adgang til lille bryggers, køkken, 2 værelser og bad på modsatte side. En veludnyttet lejlighed, som fremstår super charmerende og lækker. Detaljepræget er nok nøgleordet når man bevæger sig rundt, samtidig med at der er valgt materiale på et meget højt niveau, som giver et moderne og stilsikker udtryk. De 2 stuer er lejlighedens hjerterum, hvor aftensmaden nydes i den ene stue og hyggen med en god film sker i den anden. Dejlige lyse og varme rum med højt til loftet og lyddæmpende vinduer så roen er sikret.
Køkken og bad er valgt i det moderne stilrene look, med hvide elementer og med god opbevaringsplads. De sorte hårde hvidevarer giver et lækkert udtryk i køkkenet, hvor der er god plads til at udfolde sig i madlavningen. Badeværelset er elegant med væghængt toilet, herligt bruserum og med gulvvarme.
Har jeg fanget din opmærksomhed, så kan jeg klart anbefale, at komme ud og se denne fantastiske lejlighed i en meget veldrevet ejerforeningen i centrum af Aalborg.
Kontakt mig på 40276010 for en fremvisning.


Bestil fremvisning

Hent materiale

Udfyld nedenstående formular for at hente materiale på ejendommen.

  • Jesper Jensen

  • Salg & vurdering
  • 40 27 60 10
  • Jesper har ansvaret for alle boligtyper i Storaalborg, men har en særlig forkærlighed for villaer i Frejlev, hvor han selv er bosiddende. Tidligere har han slået sine folder indenfor detailhandel, men efter 18 år i branchen, ønskede han at prøve sig af indenfor handel med fast ejendom. Du vil lære Jesper at kende som en super seriøs og hårdtarbejdende person som er meget serviceminded. Jesper er 38 år og bor i Frejlev med sin kæreste Anne. Jesper har været beskæftiget med salg hele sit arbejdsliv. I sin fritid holder Jesper meget af forskellige sportsgrene og særligt håndbolden har spillet en stor rolle op igennem årene. Også spinning og fitness hører til blandt favoritterne. Når de trygge rammer i Aalborg skal skiftes ud for en kort bemærkning, har særligt Italien er speciel plads i Jespers hjerte.