Bygaden 96, Gl. Hasseris, 9200 Aalborg SV

600 M2 IDYLLISK LANDEJENDOM VED GL. HASSERIS - OPLAGTE MULIGHEDER FOR ERHVERV!

Attraktiv Bygård fra 1877 i naturskønne omgivelser tæt på Aalborg, indeholdende 195 m2 toprenoveret bolig, 359 m2 super anvendeligt erhvervsareal samt 39 m2 garage!
Vi kan nu byde på noget så sjældent som en landejendom midt i byen, en bygård om man vil.

I det attraktive og idylliske område ved Bygaden, nabo med det skønne Gl. Hasseris, finder man denne ikoniske gård, som er særdeles velkendt blandt lokale borgere i Hasseris. Ejendommen som på bedste vis forener en indflytningsklar bolig med en dejlig beliggenhed, rummer desuden oplagt mulighed for erhverv.

Gården Sophiendal er nærmeste et vartegn for området, hvilket både skyldes sit smukke og markant ydre, men også nuværende ejers mangfoldige erhvervsaktiviteter på ejendommen igennem en lang årrække.
Området er kendt for sin charmerende landsby stemning, men samtidig utroligt korte afstand til både City Syd og Aalborg Centrum.

Ejendommen er placeret i en grøn kile omgivet af rekreative områder og samtidig er der gå- og cykelafstand til skole, pasningstilbud og indkøbsmuligheder
Ejendommen er overalt istandsat med den allerstørste respekt for den oprindelige stil og charme og de unikke, oprindelige detaljer.

SÆRLIGE HØJDEPUNKTER:
-Flot totalrenoveret ejendom
-Tæt på hverdagens indkøb, busforbindelse og motorvejstilkørsel
-Blot 4 km til Aalborg C og endnu kortere til City Syd!
-Kort afstand til E45 i begge retninger.
-Lokalt indkøb indenfor gåafstand
-Charmerende gårdsplads og lukket have og dejlige opholdsarealer
-Yderst velegnet til erhverv - alternativt mulighed for etablering af to nyindrettede lejligheder.

Velkommen indenfor:
Boligen byder velkommen via fint indgangsparti. I stueplan er der stue/bibliotek med smuk muret pejs og opholdsstue med udgang til terrasse. Fra stuen er der adgang til et værelse med indbygget skabsvæg og med indgang til badeværelse.
Boligens samlingspunkt består af køkken-alrum med Multiform køkken med hårde hvidevarer, brændeovn og to skønne stuer i åben forbindelse. Fra spiseafdelingen er der udgang til dejlig ugenert terrasse. I forbindelse med køkkenet er der indgang til bryggers og toilet. Fra hoveddøren er der udgang til stor skøn lukket gårdsplads.
Huset fordeler sig på halvandet plan, oh i entreen finder man trappen, som fører til førstesalen, hvor loftet er ført til kip med fritlagte hanebånd. Fra reposen føres I til to dejlige lyse værelser, hvoraf det ene har walk-in-closet.
Stuehuset er ligeledes gennemrenoveret og har i alle rum på nær badeværelserne, smukke ludbehandlede plankegulve.

Fra parkeringspladsen finder man indgangspartiet med adgang til smukt lyst rum med stor Finsk masseovn, kontor og møderum med HTH-køkken og hårde hvidevarer. Fordelingsgang med adgang til toilet med brus, kontor og stort fransk landkøkken med pejs og åbent køkken med SMEG-gaskomfur. Derudover diverse disponible rum.

I forbindelse med bygningerne er der dobbeltgarage og diverse parkeringspladser.

Her er potentiale for virksomhed med sans for detaljen og som kan se mulighederne i, at kunne give sine medarbejdere og kunder en unik oplevelse. Her er også mulighed for at have en webshop med tilhørende showroom.

Kontakt indehaver Bo Lynge på mobil: 2120 0808 for en fremvisning af denne skønne ejendom.


Bestil fremvisning

Hent materiale

Udfyld nedenstående formular for at hente materiale på ejendommen.

  • Bo Lynge Nielsen

  • Indehaver, Ejendomsmægler M.E.L
  • 21 20 08 08
  • Bo er Aalborg Mæglerens stifter, indehaver og daglige drivkraft. Han har mere end 15 års erfaring med ejendomshandel, heraf de seneste 12 år som mægler og siden sommeren 2012 som selvstændig ejendomsmægler. Bo er firmaets specialist på områder som projektsalg og liebhaveri og særligt området omkring Hasseris, har han en stor forkærlighed for. Han er først og fremmest nordjyde og familiemenneske, og han værdsætter ydmyghed, arbejdsomhed og dedikation. Bo holder af, at løse den opgave, der er ekstremt vigtigt for dig: At komme fra et kapitel til et andet - på en tryg og fortrolig måde.