Luk fuldskærm SOLGT

STOR OG VELHOLDT ETPLANS VILLA PÅ LUKKET VÆNGE I SUPER POPULÆRE BLEGDALSPARKEN!


Vi kan nu med stolthed udbyde en yderst eftertragtet ejendom, nemlig en etplans villa med hele 280 kvm under tag, fordelt på 195 kvm bolig, 48 kvm kælder og 37 kvm garage. Boligen er opført i 1967 og tilbygget i 1976.

Ejendommen ligger nærmest perfekt på blind stikvej uden gennemgående trafik i det uhyre populære Blegdalsparken. Grunden er rummelig, men dog overskuelig på 925 kvm og med en perfekt orientering i forhold til sol. De mange terrasser indbyder til liv og leg dagen igennem, året rundt - her vil du elske at slippe ungerne løs.

Området er trygt og kvarteret er blandt de mest populære i Aalborgs bedste bydel, Hasseris. Her kommer du til at bo med både skov og Zoologisk have som nabo, du har let til indkøb i de mange specialbutikker i Hasseris Bymidte og byens bedste skole, Stolpedalsskolen, ligger en lille gåtur på 2 minutter væk. Du er endvidere tæt på Kridtgraven, midtbyen mv. som nås på gåben, via bus, som nærmest
holder udenfor døren, eller en kort cykeltur. I området er der et hav af gode vuggestuer og børnehaver - kort og godt den perfekte familievilla.

Sælger, som har ejet ejendommen i små 40 år, har løbende opdateret ejendommen, således at den fremstår velholdt og i orden. Villaen, som oprindeligt er født med fladt built- up tag med tagpap, har blandt andet fået tag med rejsning på et senere tidspunkt, ligesom sælger senest har isat nye vinduer i elegant design i træ/alu (cirka 3 år gamle) samt fint, moderne køkken i lyse elementer og med alt i hårde hvidevarer. Hele klimaskærmen (tag, vinduer og facade) er dermed i god stand og en køber kan med rimelighed forvente ikke at
kigge ind i de helt store udgifter, på den konto, de næste mange år.

For køber må dog påregnes en del udgifter til en generel opdatering, modernisering og renovering af villaen, herunder i særdeleshed lofter og vægbeklædning, særligt i værelsesafdelingen.

Ejendommen er indrettet med en meget stor vinkelstue i delvis åben forbindelse med stort køkken/alrum. Derudover super værelsesafdeling med fine værelser, soveværelser og stort badeværelse.

Ejendommen har en solid kælderetage, med fin loftshøjde og tørt indeklima, som er super anvendelig til flere formål. For sælger har den primært tjent som værksted og opbevaringsrum, men man kunne sagtens forestille sig børn og teenagere udfolde sig her i alt fra leg til biografhygge, ligesom man måske kunne indrette Home Gym for de voksne.

Hvis du vil se denne skønne villa, så bestil straks fremvisning hos sagens mægler, Bo Lynge, på 2120 0808. Vi lover, du får et hus at se, som kan lidt udover det sædvanlige og som kun yderst sjældent udbydes på markedet.
LÆS MERE

KOM DU FOR SENT TIL DENNE BOLIG, SÅ HJÆLPER VI GERNE MED AT FINDE EN LIGNENDE


BO LYNGE

INDEHAVER & EJENDOMSMÆGLER

+45 +45 21 20 08 08

bl@ambolig.dk



SKAL VI HJÆLPE MED AT SÆLGE DIN BOLIG?

Hos os har vi hverken kasseløsninger eller standarder. Vi er alternativt og
innovativt tænkende og vi er først og fremmest drevet af, at skrue netop
den løsning sammen, der sælger din bolig bedst.

BESTIL SALGSVURDERING