Luk fuldskærm NYHED

"DEN SORTE DIAMANT" - FANTASTISK NYBYGGET FUNKISPERLE I NY UDSTYKNING!

VIL DU MED MIG HJEM?

Det her hus viser man gerne frem; det er fantastisk funkis, når det er (aller)bedst, men et hus er alligevel det fedeste og flotteste, når det passer til jeres behov.

Det er det lækreste og smukkeste, når arkitekten har gjort sig umage - og det har han her, og så er det ideelt, når der ikke er noget, man kunne have ønsket sig anderledes. Og her er det meste, som foretrukket af de fleste!

Alt er velvalgt og gennemtænkt; lækre løsninger, funktionelle detaljer, kvalitetsmaterialer og et veludført håndværk, betyder, at huset er skabt til at blive brugt - og imødeser de behov, de fleste moderne børnefamilier her (dem alle sammen - og lidt til!). Beliggenheden er fantastisk - vejen er rolig, men centralt placeret i forhold til legekammerater, skole, indkøb, fritidsaktiviteter og grønne områder, og så har I nabolagets største have, hvor man kan mærke, når solen skinner - og hvor

I kan opholde jer uforstyrret bag to meter hæk. Kvadratmeterne i den arkitekttegnede villa fordeler sig på overdækket indgang til lys og indbydende hall, der kan indrettes både smukt og praktisk, et vanvittig lækkert køkkenalrum med Svane-inventar og Miele-hvidevarer, lækker spiseplads og adgang til vinrum med glasdøre og greb i massiv, poleret messing. Specialdesignet vinreol i røget eg (PH Træ & Interiør). Hyggelig og lys opholdsstue med pejs i røgfarvet glas og med svævende skorstensattrap og elegant væg i røgede egetræslameller. Forældreafdeling med et lyst og lækkert soveværelse, walk-in-closet og badeværelse, fordelingsgang til tre fine værelser, badeværelse og et godt bryggers med plads til hverdagens mere trivielle gøremål. Der er akustikloft i alle rum, så lyden i det højloftede hus er god og tæt, integreret HIFI - ndbygningshøjttalere i lofter, italienske klinker, plankegulve i matolieret egetræ, receslofter med indbygget LED-lysbånd og indirekte belysning i 20 nuancer - alt sammen symptomatisk for detaljegrad og funktionalitet, som er indbygget i den usædvanligt lækre villa. Stor dobbeltgarage i boligkvalitet; gulvvarme og klinker samt dobbelt el-port.

Mange fine anvendelsesmuligheder. Villaen er fuldmuret - selv det rummelige udhus er fuldmuret; man er gået omhyggeligt til værks, og det der på papiret er (ikke mindre end) 74.000 mursten, arkitektonisk flid og gennemtænkte detaljer, er i den virkelige verden en ret enestående bolig til en kvalitetsbevidst børnefamilie, som drømmer om at bo æstetisk indbydende, praktisk, hyggeligt og omgivet af lys og luft - men i passende afstand af alt det, der er en del af hverdagen. Nem have - lækre terrasser, en del overdækket. Føl jer endelig hjemme - I er heldige, hvis I er det!

353 ETAGEMETER FULDSTÆNDIG FANTASTISK LUKSUS FUNKISVILLA - ELEGANTE LØSNINGER I HOBETAL!

Her har du en yderst sjælden chance for at købe en fantastisk, arkitekttegnet funkisvilla, nyopført i 2020 og beliggende i det mondæne kvarter Morbærhaven i Gl. Hasseris, som er et eksklusivt nybygger kvarter i den mest eftertragtede del af Aalborg. Her får du et væld af spændende og moderne, nybyggede huse til nabo.

Området er et sandt mekka for børnefamilier, da området foruden de nye, lækre og rummelige familieboliger, tilbyder flot natur, boldbaner og halfaciliteter tæt ved i form af KFUM, samt et endog meget bredt udvalg af institutioner, offentlig transport, indkøbsmuligheder mv.

Huset her er med afstand det fedeste, største og mest luksuriøse i området og fremstår med designløsninger, detaljer og materialevalg langt udover hvad man normalvis oplever.

Huset er noget så sjældent som FULDMURET - en meget sjældent valgt løsning nu om dage på grund af det høje omkostningsniveau - men her har man - som alle andre steder i huset - været ganske kompromisløs!

Oplev endvidere en loftshøjde på lige knap 4 meter i det helt fantastiske og ca. 80 kvm store køkken/alrum/, hvorfra der er adgang til det uovertrufne vinrum - enhver vin connaisseurs drøm!

SÆRLIGE DETALJER, DER ER VÆRD AT BEMÆRKE:


- Arkitekttegnet af Arkitekthuset Vodskov, Morten Wæhrens
- En af områdets største grunde på hele 1.028 m2. De fleste grunde er blot 700-800 m2.
- Beliggende i smørhullet og helt gemt væk fra trafik.
- 353 m2 under tag, fordelt på 258 m2 bolig, 53 m2 garage med gulvvarme i fuld boligkvalitet, 32 kvm overdækninger og 10 kvm skur.
- FULDMURET BYGGERI som det ENESTE hus i hele området. Her er anvendt 74.000 mursten. Selv skuret er fuldmuret!!
- Loftshøjde på knap 4 meter i køkken/Alrum og knap 3 meter i den øvrige bolig.
- Stor dobbeltgarage i absolut boligkvalitet med gulvvarme og klinker samt dobbelt portautomatik
- Eksklusivt vinrum med røgfarvet glasdøre og greb i massiv, poleret messing. Vinreol i røget eg custommade i røget eg af PH Træ & Interiør
- Receslofter med indbygget LED lysbånd med 20 farver, der kaster flot indirekte belysning i loft.
- Integreret HIFI - indbygningshøjttaler (7 stk) i lofter.
- Eksklusiv pejseløsning i røgfarvet glas med svævende skorstensattrap
- Muret bænk og rå væg i røgede egetræslameller
- Akustiklofter overalt
- EL detaljer for 250.0000 kr.
- Massive matolierede brede egetræsgulve i 27 cm bredde og kæmpe italienske 80*80 klinker
- Svane inventar og Miele hvidevarer.
- Rå murstensvægge flere steder i boligen
- Elegant walkin med røget egetræsskabe med messing håndtag
- Hæk i 2 meter rundt hele huset


Kontakt os allerede idag for en fremvisning af denne perle..
LÆS MERE

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG


BO LYNGE

INDEHAVER & EJENDOMSMÆGLER

LÆS MERE OM BO

+45 +45 21 20 08 08

bl@ambolig.dk


BESTIL FREMVISNING
HENT DOKUMENTER

SKAL VI HJÆLPE MED AT SÆLGE DIN BOLIG?

Hos os har vi hverken kasseløsninger eller standarder. Vi er alternativt og
innovativt tænkende og vi er først og fremmest drevet af, at skrue netop
den løsning sammen, der sælger din bolig bedst.

BESTIL SALGSVURDERING